Når nationalflaget lægges om skuldrene på dem, hvis knæ svigter så først?

Mellem september og oktober slog FIFA to tidligere adskilte perioder sammen til én lang landskampspause på 16 dage; mens klubturneringerne pludselig trådte i baggrunden, skruede landsholdene helt op for intensiteten. Når fans kigger efter de nyeste spillertrøjer i butikkerne, griber de ofte først ud efter Mbappés Frankrig Fodboldtøj, Gakpos hollandske trøje eller Musialas Tyskland Fodboldtøj – og alligevel endte spillerne bag navnene i behandlingsrummet, før landskampspausen overhovedet var slut. Frankrig, Holland og Tyskland – symboler på fodboldstormagter – så deres navne optræde i skadesrapporter frem for i jubelscener efter mål. Fodbold kan være romantisk, men kroppen er en barsk realitet: Mens stjernernes trøjer rives væk fra hylderne, kan stjernernes egne menisker ikke holde til konstant overbelastning.

Denne bølge af skader så ud til at udløse en kædereaktion: Mbappé overstrækkede venstre knæ, Havertz fik en lårskade, Musiala fik en muskeloverrivning, og Isak, Gakpo og Bruno Fernandes kæmpede alle med problemer kort efter hinanden. Klubberne betaler løn, opbygger systemer og lægger taktik, blot for at se spillerne rejse væk til vigtige landskampe og vende tilbage med isposer og usikkerhed omkring deres fysiske formåen. Samtidig har landsholdene brug for resultater, holdånd og en stærk start på VM-cyklussen – men de tør ikke bænke deres største stjerner. Den såkaldte konflikt mellem klub og landshold handler aldrig blot om loyalitet; det er et spørgsmål om, at én krop kræves af to konkurrerende kalendere. FIFA hævdede, at den sammenslåede periode ville mindske rejseaktiviteten og give mere tid til træning, men ved at proppe 16 dage med højintensive kampe ind i programmet, blev den lovede "lettelse" til en "samlet regning", som spillerne måtte betale på én gang.

Der findes et gammelt ordsprog i fodbold: Fysisk sundhed er fundamentet for alt. Når topspillere bliver skadet, rynker Real Madrid, Arsenal, Bayern München og Liverpool panden i fællesskab – hvilket beviser, at problemet ikke ligger hos et enkelt hold, men i selve systemet. I stedet for at lade landsholdspauser blive synonyme med "FIFA-virussen" ville det være langt bedre at indskrive grænser for restitutionstid, spilletid og interkontinentale rejser direkte i reglementet. Det, fansene ønsker at se, er den Mbappé, vi så ved VM, og ikke "ugens skadesrapport" fra et pressemøde.